Om os

Albertslund, Vallensbæk, Brøndby, Glostrup og Rødovre Bedemandsforretninger ApS blev etableret i 1987 af min forældre, Conny og Svend Andersen, som efter mange års erfaring åbnede den første forretning i Albertslund. Siden udvidede de med filialer på Brøndbyøster Torv i Brøndby og Brøndbyvestervej i Glostrup, og i 2012 er en ny forretning åbnet på Hovedvejen i Glostrup. Senest har vi i 2014 åbnet endnu en forretning på Rødovrevej i Rødovre.

Med fem forretninger centralt placeret har vi altid mulighed for at tilbyde en samtale i Deres lokalområde – enten hjemme hos Dem eller i en af vores forretninger. Det er altid bedst, hvis De ringer og aftaler et tidspunkt for et møde, da det giver den bedste forudsætning for en god samtale. Vi træffes selvfølgelig hele året døgnet rundt.

I 1996 startede jeg i firmaet og har siden ført det videre i den ånd og med den service og kvalitet, som altid har kendetegnet bedemandsforretningen. Firmaet er stadig helt igennem familieejet og 100% uafhængig af kapitalstærke udenlandske bedemandsforretninger, kistefabrikker eller stenhuggerier, hvilket er Deres garanti for en uvildig rådgivning. Forretningsprofilen har vi altid baseret på de klassiske dyder som god service og et venligt og veluddannet personale, hvor etikken omkring vores arbejde er det centrale omdrejningspunkt. Det er det, vi kan og har det allerbedst med.

Vi har i alle årene været medlem af Danske Bedemænd. Dette har vi valgt, da vi finder det nyttigt at være organiseret i en brancheforening, hvor vi løbende får uddannelse. Samtidig er vi altid ajourført med de sidste nye regler og love fra kirkeministeriet og andre offentlige myndigheder, som vi samarbejder med. Hvis De ønsker det, udleverer vi gerne de forskellige pjecer, som Danske Bedemænd udgiver, men de er også tilgængelig i digital form her på vores hjemmeside. Vi er selvfølgelig også omfattet af foreningens garantiordning og klageudvalg.

Forhåbentlig kan vores hjemmside give svar på
de spørgsmål, De måtte have, og ellers er De
selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os
for nærmere information eller hjælp. Vi tilbyder
også gerne at komme ud og fortælle mere
om vores arbejde, hvis De måtte ønskedet. Det kan for eksempel være personale- grupper indenfor sundhedssektoren,
politiskolen, folkeskolen eller gymnasie-
klasser.

Med venlig hilsen
Christian Andersen

Vi bruger cookies

På denne hjemmeside bruger vi cookies, da vi har Google Analytics koblet på, så vi kan følge med i trafik og statistik på hjemmesiden.

Benytter du hjemmesiden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.

Læs om brug af cookies her

Acceptér cookies Forlad hjemmesiden