Familieejet bedemandsforretning

Albertslund og Vallensbæk Bedemandsforretning blev åbnet af mine forældre tilbage i 1987. I dag har vi bedemandsforretninger i Albertslund, Glostrup, Brøndby og Rødovre.

Jeg startede som bedemand i 1997 og har gennem mange år ført firmaet i en mere moderne retning, dog altid med respekt for den gode service og kvalitet, hvilket altid er det vigtigste for os.

Vi gør altid vores bedste for at indfri dine forventninger. Vi løser selv alle opgaver personligt. Vi har vores egne rustvogne og vi bestræber os altid på, at den bedemand du møder ved det første møde, også er den bedemand, du møder i det videre forløb.

Hos os vil du opleve, at vi møder dig i øjenhøjde. Vi lytter og forsøger at rådgive dig så godt vi kan. Vores erfaring som bedemænd gennem mange år, har rustet os til, at vi kan håndtere alle former for begravelser eller bisættelser. Vi har kontakt til andre dygtige bedemænd i hele landet, så hvis det er en fordel, kan vi trække på hjælp fra bedemænd andre steder i Danmark.

Vi kan og skal ikke fjerne din sorg, smerte eller savn, men vi er rigtig dygtige til, at få styr på de løse ender, der ofte opstår, når der er sket et dødsfald.

 

I mere end 30 år har vi hjulpet ved mange forskellige bisættelser og begravelser. Fra de helt små intime ceremonier, til de helt store begravelser med flere hundrede mennesker. Vi løser alle opgaver, nøjagtigt som du måtte ønske det. Vores store erfaring og netværk giver de bedste muligheder for, at du får den hjælp og rådgivning, som du har brug for.

Med fem forretninger centralt placeret på Vestegnen har vi altid mulighed for at tilbyde en samtale i dit lokalområde, enten hjemme hos dig, eller i en af vores fem forretninger. Det er altid bedst, hvis du ringer og aftaler et tidspunkt for et møde, da det giver den bedste forudsætning for en god samtale. Vi træffes selvfølgelig døgnet rundt.

Forhåbentlig kan vores hjemmside give svar på de spørgsmål, du måtte have, og ellers er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os for nærmere information eller hjælp. Vi tilbyder også gerne at komme ud og fortælle mere om vores arbejde, hvis du måtte ønske det. Det kan for eksempel være personalegrupper indenfor sundhedssektoren, politiskolen, folkeskolen eller gymnasieklasser.

ca3

Christian Andersen, bedemand og indehaver

Vi bliver anbefalet
trustpilot_stars@2x
Kontakt os for et uforpligtende møde
- døgnet rundt på tlf. 43 64 00 88 eller skriv til os på info@bedemanden.nu
Kontakt os for et
uforpligtende møde
- døgnet rundt på
tlf. 43 64 00 88
Eller send en e-mail
til info@bedemanden.nu