Hvor mange pårørende må deltage ved bisættelsen/begravelsen?

Lige nu er der en del forvirring om, hvor mange pårørende der tillades i de enkelte kirker. Den officielle udmeldelse fra Kirkeministeriet er, at det anhænger af størrelsen på den enkelte kirke. Der regnes med 1 person pr 4 m2 areal.

Desværre er der en del kirker, hvor der laves egne regler, der er markant anderledes, end dem Kirkeministeriet melder ud. Vi oplever desværre osse, at der i enkelte kirker, laves forskellige regler fra præst til præst. Den ene præst accepterer måske deltagelse af 10 pårørende, mens en anden præst i samme kirke, accepterer deltagelse af 17 pårørende. Vi finder det uhensigtsmæssigt og uklogt, da det fører til frustration og undren fra de pårørende, at reglerne tolkes vidt forskelligt.

I nogle kirker medvirker der både organist og sanger, mens der i andre kirker ikke er mulighed for orgelspil og kor for tiden.

Vi har haft kontakt til nedenstående kirker og oplistet det antal pårørende der tillades lige nu og her. Det er vigtigt at understrege, at det der gælder i dag, kan være ændret i morgen. Vi forsøger efter bedste evne, at holde os opdateret, men det kan være en stor udfordring i disse tider.

Antal pårørende til bisættelse/begravelse:

Brøndby Strand Kirke: 75

Brøndbyvester Kirke: 16

Brøndbyøster Kirke: 15

Nygårdskirken: 15 (det kræves, at kisten ikke må bæres ud af de pårørende)

Rødovre Kirke: 8 (det kræves, at kisten ikke må bæres ud af de pårørende)

Hendriksholm Kirke: 26

Grøndalslund Kirke: 34

Islev Kirke: 20 (kan variere fra præst til præst)

Glostrup Kirke: 20

Østervangkirken: 20

Glostrup Krematorium: 20

Helligtrekongers Kirke: 18

Hvis du er i tvivl om noget, træffes vi døgnet rundt på 43640088

Med venlig hilsen

Christian Andersen, bedemand

45 år i kapellet på Glostrup Hospital

I dag var der afskedsreception for Benny Rybak i kapellet...

Glostrup Krematorium er igen åben

Efter et nedbrud på Glostrup Krematorium i en god uges...

Ny bedemandsforretning på Roskildevej 270 i Rødovre

Den 17. oktober åbnede vi dørene til vores nye forretning...