Danske Bedemænd

Hvem er Danske Bedemænd?
Danske Bedemænd er en sammenslutning af bedemænd, der ser det som deres fornemmeste opgave på en korrekt, værdig og etisk måde at hjælpe det enkelte menneske i en svær situation. Det er landets største og ældste organisation, som med eget sekrateriat og tæt kontakt til offentlige myndigheder sørger for at alle mennesker trygt kan henvende sig og har garanti for en kvalificeret ydelse hos medlemmerne.

Symbolet på kvalitet
Medlemmer af Danske Bedemænd benytter nedenstående bomærke som et symbol på den kvalitet, medlemmerne tilbyder i udførelsen af enhver opgave. Det betyder, at man trygt kan henvende sig i enhver bedemandsforretning, hvor dette mærke benyttes.

Danske Bedemænd

Hvordan sikres den høje standard?
Danske Bedemænd har udviklet et omfattende kursus- og videreuddannelsesprogram, som medlemmerne er forpligtet til at deltage i. Kurserne omfatter psykologi, samtaleteknik, sorgbehandling, arvelov, sociallov, begravelseslov, ligsyn, praktisk fagkundskab og orientering om fagrelevante nyheder.

Etiske regler
Medlemmer af Danske Bedemænd forpligter sig gennem deres medlemsskab til at overholde foreningens etiske regler. De omfatter bl.a.:

  • En høj professionel bevidsthed baseret på loyalitet
  • En oprigtig respekt for enhver religion
  • En uopfordret orientering om omkostninger
  • En omhyggelig overholdelse af lovgivning
  • En objektiv, ærlig og sober markedsføring
  • En løbende indsats for at højne den professionelle viden

Garantiordning
Alle medlemmer af Danske Bedemænd er omfattet af Danske Bedemænds garantiordning, der har til formål at sikre kunderne et fagligt korrekt udført arbejde af bedemanden.

Lever bedemandens ydelser af en eller anden grund ikke op til Deres forventninger, har De adgang til at indbringe sagen for Danske Bedemænds klageudvalg. Klageudvalget vil i første omgang høre det pågældende medlems version af sagen, hvorefter det vil tage stilling til sagen. Får De medhold i Deres klage, er vores medlem forpligtet til at efterkomme klageudvalgets afgørelse.

Hvis vores medlem mod forventning ikke retter sig efter klageudvalgets afgørelse, vil Danske Bedemænds garantiordning udrede eventuelle erstatningsbeløb, som forbrugeren er blevet tilkendt.

Vi er stolte af at kunne fortælle, at det er yderst sjældent, at der rejses garantisager overfor medlemmer af Danske Bedemænd.

Klageberettigede, som er dækket af garantiordningen, er forbrugere, der har fået en begravelse/bisættelse udført af et af Danske Bedemænds medlemmer.

Garantiordningen har til formål at sikre opfyldelse af kendelser afsagt af klageudvalget, der giver forbrugeren helt eller delvist medhold i klager over Danske Bedemænds medlemmer.

Klik her og få klageformular med adresse >>

Vi bruger cookies

På denne hjemmeside bruger vi cookies, da vi har Google Analytics koblet på, så vi kan følge med i trafik og statistik på hjemmesiden.

Benytter du hjemmesiden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.

Læs om brug af cookies her

Acceptér cookies Forlad hjemmesiden